Medgivet – det lyder lidt kryptisk, men læs med. Det giver faktisk mening

At drive en webshop er et kæmpe arbejde. Der er hele tiden noget, der skal vedligeholdes og optimeres og tilpasses. Der er faktisk altid for meget, så derfor er alle webshop ejere jo nødt til at prioritere deres arbejde og indsats, så man ikke sidder og optimerer noget, der ikke har værdi. Til det formål anvender mange Google Analytics eller et andet analyseværktøj, der giver dem indblik i, hvor der er fleste besøgende eller hvilket produkt, der sælges ofte. Men det kan godt betale sig ind imellem at kigge på de ting, der ikke bliver vist i dit statistikværktøj. Her er et par eksempler, hvor du med fordel kan kigge og forbedre din webshop.

0-søgninger

Overraskende mange anvender en webshops søgefunktion. Overraskende mange webshops har en virkeligt dårlig søgefunktion. Det skyldes ofte at webshop ejeren kender produkternes navne og når de vil teste søgefunktionen, taster de noget ind, som de ved findes. Men sådan er virkeligheden ikke. Brugerne taster alt muligt ind.

  • Stavefejl
  • Synonymer for dine produkter
  • Brands (inkl underligere stavemåder)
  • Produkter, du ikke har
  • Brands, du ikke har
  • Evt. problemstillinger, som dine produkter løser

Nuvel… Nu kommer vi til at prioritere din tid. For lad os antage der på en måned er 5000 forskellige søgninger i din webshop. Du har jo ikke tid til at sidde og kigge på alle 5000.

Men hvilke skal man så kigge på?

Du skal kigge på dem, der optræder ofte og så skal du kigge på dem, hvor dine brugere ikke får et resultat. Forstået på den måde, at hvis de indtaster navnet på et produkt, du ikke har, så viser din søgefunktion 0 resultater.

I mange tilfælde har du måske et lignende produkt, et alternativ eller et produkt fra en anden producent. Det ville en ekspedient have kunnet fortælle din bruger, men din søgefunktion er næppe klar over det (i hvert fald ikke før du har fortalt den synonymet eller alternativet).

Det kan også ske, at brugerne leder efter et produkt eller brand, som du slet ikke selv har overvejet at føre i din webshop. I sådanne tilfælde er det en fantastisk lejlighed til at udvide dit sortiment.

Det er ikke alle shopsystemer, der understøtter denne feature, men ind imellem kan du med lidt kreativ snilde få lavet en Google Analytics rapport, der viser dig 0-søgningerne. Det danske webshop system Shoporama har det indbygget som en funktion og tracker søgningerne på serversiden, så brugerne ikke selv kan blokere for det. Her kan du også samtidigt tilføje søgeordene til bestemte produkter.


In-aktive produkter

De fleste har et godt øje på deres best-sellers, men næsten ingen webshop ejere har øje for hvilke produkter, de ikke sælger. Produkter, der ikke sælger fylder bare op på lageret og mister værdi. Så tag også et kig på de af dine produkter, der ikke har solgt i 3, 6 eller 12 måneder. Der kan være masser af grunde til at de ikke sælger. Det kan jo være for dyrt, men i rigtigt mange tilfælde handler det om, at webshop ejeren har oprettet produkter, som de aldrig har fået tilknyttet til en kategori og dermed er der ingen brugere, der ser produktet, medmindre de søger det frem.

Så hvis du lige halvårligt løber dine produkter, der ikke sælger, igennem, så kan du måske få nogle af dem skubbet over disken. Og er de online, så dump prisen og få dem ud af lageret.

Hvad kan du ellers kigge på?

Når man skal kigge på ting, der ikke er der, så er der jo uendelige muligheder. Du kan kigge på om der er fragtmetoder, der aldrig bliver valgt. Så kan du lige så godt få dem fjernet. Du kan kigge på om der er en mail i din autoresponder-serie, der aldrig bliver åbnet – så skal du nok have skruet på emnelinjen eller tjekke om netop den mail ofte ryger i spam. Du kan også med fordel se på, om der er bestemte mails i din autoresponder-serie, der forårsager en stor mængde afmeldinger. Hvis det er tilfældet, kan det betale sig at slette den eller disse mails eller rette dem til.

Du kan også se på om du har landingssider, der ingen trafik får. Eller din side har funktioner, der ikke bliver brugt. En klassiker, når man taler webshop er filteret. Mange webshops har mange parametre, man kan filtrere på f.eks. farve, alder, størrelse, brand, køn, type, priser. Hvis der aldrig er nogle, der bruger dit farve-filter, så fjern det. Eller hvis du har bestemte farver, som der aldrig er nogle, der filtrerer på – så fjern det. En funktion, der ikke bliver brugt bloater blot din webshop.


Så næste gang du sætter tid af til at forbedre din webshop, skal du måske se på de ting, der ikke er der i stedet.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here