Der er mange marketingkanaler, når man gerne vil have kunder i sin butik. Jeg kan nævne discipliner som SEO, Google Ads og Facebook Ads. Men for virksomheder og webshops der sælger ting, der kan kategoriseres som livsstilsprodukter er det sociale medie Instagram helt oplagt.
Dette gælder (ikke udelukkende) webshops, der forhandler tøj, smykker, beauty og boligprodukter.
Årsagen er naturligvis, at den slags produkter tager sig visuelt godt ud på de små kvadratiske billeder på Instagram, samt at målgruppen i høj grad befinder sig på dette medie.
Der er en kæmpe målgruppe, der bruger meget af deres tid på Instagram og som også baserer langt størstedelen af deres online køb på produkter, de har set på dette sociale medie.
Case: Wonder Living sælger sengetøj og andet i bambus
Én af denne type butikker, der gør sig godt på Instagram er webshoppen Wonder Living, der sælger produkter af bambus. Dyner, puder, sengetøj og andre tekstiler.